Gulv og loft

Gulve i badeværelser og andre vådrum skal udføres efter bygningsreglementet BR 10 og SBi's anvisning 200, ”Vådrum” - også betegnet anvisning 200.

Reglerne indebærer bl.a., at gulvet skal være vandtæt – herunder også samlinger, gennemføringer af rør mv.

Etageadskillelse i træ. En udfordring, når der skal anlægges vådrum.

Under de forskellige konstruktionstyper er det nærmere beskrevet, hvordan konstruktionerne skal opbygges.

For yderligere information - se anvisning 200 "Vådrum", og anvisninger fra de respektive producenter.

Gulve i badeværelser skal være mere robuste og stive end i boligens øvrige rum. Det skyldes dels, at skader på gulvet kan medføre alvorlige og kostbare følgeskader, dels at gulvbelægninger af fliser kræver et stift underlag for ikke at revne.

I eksisterende boliger kræver det særlig stor opmærksomhed, når gamle og nye konstruktioner skal sammenbygges.

Her skal der sørges for stabile og vandtætte samlinger mellem nye og gamle konstruktioner.

Man skelner normalt mellem lette og tunge gulvkonstruktioner.

De lette konstruktioner er opbygget med pladebeklædning – dvs. krydsfiner eller spånplader – på træbjælkelag, mens de tunge er af beton eller letbeton, eller opbygget med udstøbning af beton på træbjælkelag.

GODE VÅDRUM fraråder, at der laves samlinger mellem støbte gulve og gulve med pladebeklædning, eller at der laves udvidelser af eksisterende støbte gulve. 

Årsagen er, at samlingerne altid er sårbare overfor bevægelser, fx pga. svind som følge af betonens hærdning.

Den eksisterende gulvkonstruktion - uanset om det drejer sig om plader eller beton - skal derfor fjernes helt, og hele den nye gulvkonstruktion opbygges på én gang – og som én konstruktionstype.

Gulve i badeværelser regnes overalt som vådzone, dvs. der er de samme krav til opbygning og vandtæthed overalt i badeværelset.