Krav og regler

I ældre ejendomme kan man støde på flere forskellige vægtyper, som i dag ikke anses for egnede som underlag for vandtætning med fliser mv.

 De mest almindelige vægtyper er: 

  • Bræddeskillevægge, dvs. vægge der består af en indvendig del af brædder, og som på siden mod rummet er forsynet med rør/strå og puds 
  • Bindingsværksvægge, dvs. vægge mede et bærende skelet af træ udfyldt med murværk - som regel af dårlig kvalitet 
  • Slaggepladevægge, dvs. plader af sammenstøbte slagger.    
    Almindeligt anvendt i huse fra 1920’erne til 1950’erne – også omkring badeværelser, forudsat at de var vandtætnet - fx med oliemaling eller fliser op til 1,8 m over gulv 
  • Monierskillevægge, dvs. støbte vægge i ringe tykkelse, men støbt med en særlig god og stærk mørtel.                                                       
    Almindeligt anvendt i huse fra 1920’erne til 1950’erne – også omkring badeværelser, forudsat at de var vandtætnet - fx med oliemaling eller fliser op til 1,8 m over gulv 
  • Af andre typer kan nævnes vægge af træuldbeton, rabitzpuds og molersten, men disse er ikke så almindelige.

Hvis der skal etableres badeværelse op mod eksisterende fugtfølsomme vægge, fx bræddeskillevægge eller bindingsværksvægge, er det vigtigt at få undersøgt, om væggene kan bevares som underlag for en ny væg.

Dvs. at en fagmand skal vurdere, om væggene har den fornødne styrke og stivhed - som groft udtrykt skal svare til stivheden af en skeletvæg med ét lag vådrumsgipsplader.

Hvis den eksisterende væg ikke har tilstrækkelig styrke og stivhed skal den enten udskiftes med en ny, eller forsynes med en såkaldt forsatsvæg foran den eksisterende væg - en forsatsvæg tager dog plads op i de i forvejen ofte små rum

Forsatsvæggen kan være en letbetonvæg, eller - mere almindeligt - en skeletvæg med plader.

Eksisterende vægge af murværk, letbeton mv. kræver normalt ikke særlige foranstaltninger for at kunne anvendes som underlag for en vandtæt beklædning - se under ”letbetonvægge” og ”murede vægge”.